Print this page

Dansk skole på Koh Lanta åbner januar 2008

Dansk skolaDet høje tempo i samfundet har medført at flere og flere mennesker har behov for at skifte miljø og få en ”pause i livet” med tid til den nære familie og sig selv.

For at skabe mulighed for, at danske familier kan tage en timeout fra hverdagen og opholde sig længere tid i udlandet åbner den danske skole i Thailand den 7. januar 2008, som en filial til den svenskejede Lanta Sanuk School i Thailand.

Skolens vision er at bidrage til en øget interkulturel respekt og forståelse og dermed en mere fredelig verden. Skolen følger dansk undervisningsplan og er åben for elever fra 1. til 6. klassetrin, som opholder sig mindst 4 uger på Koh Lanta, Thailand i perioden 7. januar – 28. marts 2008. Kombinationen af små klasser og erfarne danske lærere, som vejleder eleverne ifølge deres medbragte læseplan, gør skolen til et kvalitativt og spændende alternativ.

Initiativtagere til skolen er danskerne Christina og Søren Siefert, som også er ansvarlige for markedsføring af skolen i Danmark. Christina og Søren flyttede i august 2006 til Koh Lanta med deres to børn og driver nu rejsebureauet LANTA HIDEAWAYS som har specialiseret sig i udlejning af privatejede villaer, bungalows og sejlbåde på Koh Lanta.

Read 750 times